Beskæftigelse og socialpolitik

VISION: Slip de ledige fri  

Alternativet Langeland vil arbejde for, at alle borgere på Langeland får mulighed for at deltage i meningsfulde arbejdsfællesskaber. Vi ønsker beskæftigelsessystemet reformeret, så systemet skaber de bedst mulige rammer for, at alle kan indfri deres potentialer.

I Danmark bruger vi mere end 4 milliarder på en aktiv beskæftigelsesindsats for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige – med en meget beskeden effekt! Alt for mange menneskelige og økonomiske ressourcer spildes på fastlåste regler, kontrol og meningsløs aktivering.

Den lediges mulighed for at tænke kreativt og i muligheder begrænses stærkt af snævre regler, refusionssanktioner m.v. og det medfører håbløshed, opgivenhed og passivisering af den ledige.

Langt de fleste vil gerne bidrage til samfundet og være en del af fællesskabet. At nogle få eventuelt ikke ønsker sig et job skal ikke fastlåse alle andre i et milliarddyrt kontrolsystem, der ikke virker!

Der er brug for nytænkning, og her er Langeland et overskueligt og afgrænset område til at afprøve nye veje. Lad os i et eksperiment (finansieret via puljemidler og ved at bruge de nuværende ressourcer på en bedre måde) vende det hele på hovedet!

MÆRKESAG: Kontanthjælp uden modkrav
Vi vil arbejde for, at Langeland bliver eksperimentalzone for kontanthjælp uden modkrav, inspireret af  bl.a. Kalundborg Kommunes Empowerment-projekt. Målgruppen er alle kontanthjælpsmodtagere i Langeland Kommune.

I praksis betyder det, at de ressourcer, der før har været brugt på nytteløs aktivering, kontrol og sanktioner, nu skal bruges på det, der giver mening for den ledige:

Eksempler:
• Der skal være en bred vifte af kurser, efteruddannelse og praktikforløb, dog med den væsentlige forskel, at det er tilladt at sige ”nej, tak”. Udgangspunktet skal være borgerens egen plan og eget mål eller afklaring af, hvilke barrierer, borgeren selv vurderer står i vejen for beskæftigelse.

• Der skal tænkes i nye former for arbejde, uddannelse og fællesskaber. Man kan forestille sig arbejde, der i høj grad er brug for, og som bidrager til fællesskabet, men som ikke bliver udført i dag, da det umiddelbart ikke har markedsværdi. Det vil være en glimrende mulighed for at lade mennesker komme til orde, vise deres unikke værdi og vise, hvad de særligt kan bidrage med. Vi investerer i mennesker!

• Det skal være muligt at være i praktik på en arbejdsplads i op til 1 år. Der skal ikke søges stillinger i denne periode, men det skal selvfølgelig være tilladt. Den ledige indgår i virksomheden på lige vilkår med evt. ordinært ansatte. Kontanthjælpen kan evt. omkonteres til mindstelønnen, som vil svare til en ansættelse på 20-30 timer ugentlig. Det vil styrke værdighed, inklusion, selvværd, fornemmelsen af at være i et reelt job og dermed øge muligheden for at komme i ordinært arbejde. Samme model har tidligere været en mulighed indenfor Arbejdsløshedsloven (jobtræning).

• Vi vil også afprøve ”Dag til Dag Jobber”-modellen på Langeland. 14 kommuner i Danmark, bl.a. Sønderborg, eksperimenterer i øjeblikket med, at et vist antal kontanthjælpsmodtagere må tage arbejde 8-15 timer ugentlig og beholde 70 procent af lønnen ud over den sædvanlige kontanthjælp. Motivationen er, at det er et ordinært arbejde, man selv vælger, at der er et økonomisk incitament og en langt større chance for fast tilknytning til arbejdsmarkedet, når man først har fået foden indenfor på almindelige vilkår.

 

Beskæftigelses- og socialpolitik -  BILAG

Indhold
1. Overordnet beskæftigelsespolitik
2. Aktuel ledighed på Langeland (marts 2017)
3. Nye forskningsresultater
4. Alternativets vision for Langeland (se side 4)
5. Ideer i praksis
6. Finansiering

1 OVERORDNET BESKÆFTIGESESPOLITIK
Investering i mennesker: Alternativet ønsker et samfund, hvor alle kan bidrage til fællesskabet. Vi skal have fokus tilbage på trivsel, og vi skal i Danmark se udgifter på socialområdet som investering i mennesker, som kommer os alle til gode. Alle har ikke de samme grundvilkår, og det er vigtigt, at samfundet investerer i at give alle mennesker forudsætningerne for at skabe et godt liv. Vi skal på socialområdet skabe de bedste forudsætninger for nye helhedsorienterede løsninger, som kan forebygge, at mennesker af forskellige grunde ender på samfundets sidelinje.

Løsninger skal være socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige.

Alle skal kunne bidrage til samfundet: Alt for mange mennesker har i dag ikke mulighed for at bidrage til samfundet med de ressourcer, de har, og regningen for den økonomiske krise er i alt for høj grad havnet hos samfundets svageste.

Det vil vi gøre op med! Alternativet vil skabe et samfund, hvor alle mennesker er værdifulde, og hvor der er tillid til, at alle ønsker at bidrage til fællesskabet. Alle skal have mulighed for at deltage i arbejdsfællesskaber, uanset om det er som fuldtids- eller deltidsansat, i praktik eller som frivillig.

Vores beskæftigelsessystem skal reformeres, så systemet skaber de bedst mulige rammer for, at alle kan indfri deres potentialer. Der skal ses på det enkelte menneskes ressourcer. Vi vil fra kassetænkning til ”mennesketænkning”. Beskæftigelsessystemet skal være en ressource, som borgeren kan drage nytte af i form af rådgivning, vejledning og anden støtte. Der skal ydes løbende vejledning til og sparring med den enkelte, så vi ikke overlader folk uden for arbejdsmarkedet til sig selv.

Der er behov for massiv nytænkning og modige og visionære eksperimenter er nødvendige. På længere sigt ønsker Alternativet en markant forenkling af det nuværende system, så sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp og pension erstattes af en basisydelse med mulighed for nogle tillæg afhængig af borgerens aktuelle situation.

I tillæg hertil kan arbejdstagere så tegne arbejdsløshedsforsikringer, så man kan opretholde sin indtægt ved kortere perioder af ledighed. En overgang til et nyt system vil naturligvis kræve grundig forberedelse og tid til tilpasning.

2  AKTUEL LEDIGHED PÅ LANGELAND (maj 2017)
På Langeland er der knap 750 ledige. 338 er såkaldt jobparate, heraf 239 på arbejdsløshedsdagpenge og 99 på kontanthjælp. 240 kontanthjælpsmodtagere er aktivitetsparate (har andre problemer udover ledighed). Desuden er der (januar 17 opgørelse) 67 på ledighedsydelse (ledige fleksjobbere) og 63 i ressourceforløb. Udover ledige er der 186 på sygedagpenge Langt de fleste har været ledige i mere end 1 år (bortset fra dagpengemodtagerne). Det betyder, at kommunen kun får dækket 20% af udgiften af staten. Kommunens samlede udgift til disse poster er små 130 millioner.

3 NYE FORSKNINGSRESULTATER
Helt nye og afgørende forskningsresultater - 2 forskningsprojekter.

A: ”Holder påstandene? ”
Forskningsresultaterne viser, at reformerne på beskæftigelsesområdet, senest kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, langt fra har haft den ønskede effekt.

Hovedparten af gruppen på kontanthjælp kan ikke reagere på økonomiske incitamenter grundet sociale og helbredsmæssige problemer, manglende erhvervskompetencer m.v. Det kan derimod have en negativ beskæftigelseseffekt at sætte kontanthjælpen ned.

Konklusion: Kun hos de allermest ressourcestærke ledige (de, der er tættest på arbejdsmarkedet) ses en mindre effekt, mens den store gruppe af ressourcesvage ledige betaler en høj pris (2/3 af kontanthjælpsmodtagerne). Sanktioner virker ikke der, hvor evnen ikke er til stede!

Tæt på 2/3 af kontanthjælpsmodtagerne er vurderet aktivitetsparate, dvs. ledige med andre udfordringer end ledighed. Mange i denne gruppe er omfattet af reformen, som i øvrigt forvaltes meget forskelligt i de enkelte kommuner.

For yderligere uddybning henvises til www.udsatte.dk – forskningsrapporten ”Holder påstandene?”

B. ”Beskæftigelsesindikatorprojektet”
Over en 4-årig periode har en gruppe forskere i tæt samarbejde med en række jobcentre fulgt ca. 4000 borgere, som er længst fra arbejdsmarkedet. Den færdige undersøgelse blev præsenteret i slutningen af 2016 med afgørende konklusioner. Baggrunden for at iværksætte denne undersøgelse er, at vi i Danmark bruger mere end 4 milliarder på aktiv beskæftigelsesindsats for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige – med en meget beskeden effekt!

Formål med undersøgelsen: At få overblik over udfordringerne og undersøge, hvad der virker med det formål at hjælpe medarbejdere på jobcentre med at udvikle beskæftigelsesindsatsen til brug for udsatte ledige.

Barrierer for at komme i job: Sundhedsproblemer (fysisk/psykisk), sociale forhold, manglende kvalifikationer eller tiltro.

Hvad virker (rapportens konklusion):
• Individuel tilgang og skræddersyede løsninger
• Meningsfuldhed – medinddragelse – samskabelse
• Tro, håb og retning i.f.t. en plads på arbejdsmarkedet (borgerens tiltro påvirkes afgørende af sagsbehandlerens tro på, at borgeren kan nå målet)
• At kunne se målet og delmål på vejen
• Tæt samarbejde med virksomheder
• Tilbyde virksomheder et kompetent partnerskab
• Målrettet uddannelse og opkvalificering
• En rød tråd på tværs af indsatser (koordinering på tværs af fag, forvaltninger og sektorer)
• Tilstrækkelig tid!!
• Tillidsbaseret og troværdig relation mellem alle involverede parter.
For yderligere uddybning: Væksthusets forskningscenter - ”Beskæftigelsesindikatorprojektet”.

Interview: Vi ved, at også såkaldte arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som har fået kontanthjælp i længere tid (mere end 1 år), lider under
• at skulle søge stillinger, som de på forhånd ved er umulige at bestride
• jævnlige praktikforløb eller nyttejobs, som åbenlyst ikke fører til ansættelse
• kun at kunne få hjælp til en uddannelse, hvis der foreligger en skriftlig garanti fra en arbejdsgiver om ansættelse efterfølgende
• fokus på kontrol frem for tillid og tilstrækkelig støtte hen mod beskæftigelse med hel eller delvis selvforsørgelse og dermed et værdigt liv

Det er afgørende med tillid til, at alle mennesker gerne vil bidrage og kunne klare sig selv! Og det er nødvendigt at gøre op med den kultur af kontrol og mistillid, der har lammet den offentlige sektor. Det ønsker Alternativet af medvirke til, både nationalt og lokalt.

Kommuner og dermed medarbejderne er underlagt og lider også under en lovmæssig spændetrøje pga. økonomiske sanktioner overfor kommunen, hvis der ikke skabes hurtige resultater, hvilket ofte medfører aktivering for aktiveringens egen skyld, frem for den indsats, der reelt hjælper borgeren videre. 

F.eks. har Aabenraa kommune investeret mange millioner i en bedre indsats for ledige, f.eks. ved at ansætte flere socialrådgivere og jobkonsulenter, så der er blevet den fornødne tid til sammen med borgeren til at finde den rigtige vej frem. Målet - at halvere antallet af aktiveringsparate kontanthjælpsmodtagere på tre år - er opnået på bare et enkelt 

år. Aabenraa viser, at investeringer i sociale indsatser betaler sig både menneskeligt og økonomisk. Det kan vi også gøre på Langeland!

4 VISION: SLIP DE LEDIGE FRI (se side herover)

5 IDEER I PRAKSIS
Alternativet går ind for ægte motivation i forhold til at komme i gang med at arbejde – ikke ”motivation” via straf. For det sidste virker ikke!

Hvis man som arbejdsløs gennem lang tid skal kunne hive sig selv op fra et dybt hul, så skal der være nogle værdier, som er værd at kæmpe for. Værdierne kunne være: Mulighed for fællesskab, løfte i flok, gensidig respekt og ligeværd, ”jeg er en, der bliver regnet med” og ”hvis jeg ikke kommer på arbejde, så mangler lige netop jeg”, at arbejdet er meningsfuldt og vigtigt for samfundet, ”jeg gør en forskel”.

Og ikke mindst, at der er et perspektiv, det vil sige mulighed for, at man indenfor en overskuelig fremtid helt eller delvist kan forsørge sig selv.

Udgangspunktet for al udvikling er at møde hvert enkelt menneske der, hvor det er! Det vil sige, at trusler om tab af indtægt, at komme i arbejdspraktik, der ikke harmonerer med ens værdier, og hvor man ikke har indflydelse på eget liv, og hvor der ikke er udsigt til reelt arbejde, virker lige modsat! (nyt nederlag, længere ned i håbløsheden).

Arbejdspladser: Der skal være et tilstrækkeligt antal venlige arbejdspladser (i første omgang længerevarende praktik), som lever op til at være arbejdspladser med perspektiv i (meningsfuldt og inddragende, evt. mulighed for en vis ansættelse på sigt). I første omgang vil det for mange være et spørgsmål om igen at få tiltro til, at man dur til noget og er værd at blive lyttet til.

Ideer til beskæftigelse:
• Nye samarbejdsmuligheder mellem den private, offentlige og frivillige sektor.
• Kompetencecenter-daghøjskole med vægt på livsduelighed og fællesskab.
• Meningsfuld længerevarende praktik enten i tilknytning til en virksomhed eller institution, med udførelse af væsentligt, nyttigt og nødvendigt arbejde i et godt ligeværdigt fællesskab. Mærke, at man gør nytte og gør et godt stykke arbejde. Det kunne f.eks. være et kommunalt genbrugscenter med ulandsformål.
• Fokus på virksomheder med social- og miljømæssig vækst.
• Støtte til små grønne iværksættere, f.eks. skovlandbrug, ved at tillade længerevarende praktikforløb.
• Der er ikke ordinært arbejde til alle fremover, derfor skal der være ordentlige og respektfulde forhold for ledige med et tilknytningsforhold til en virksomhed eller en privat eller offentlig institution, hvor der udføres arbejde efter ønske og evne - arbejde, som gavner. ”Vi skal leve af at redde verden”.
• Frivilligt arbejde, hvor man byder ind med lige præcis det, man kan og brænder for. Alternativet ønsker at understøtte frivilligt arbejde i alle afskygninger. Det kan være som besøgsven på plejehjemmet, lektiehjælp, træner i sportsklubben og lignende. Der skal altid være mulighed for at lave frivilligt arbejde, også selvom man er arbejdsløs eller på kanten af arbejdsmarkedet
• Der kan opstå helt nye og overraskende småjobs, som tilfører samfundet/fællesskabet ny værdi. Noget, man i dag ikke tænker på som arbejde: f.eks. dukketeater, blomsterbindingskurser osv. Der kan opstå en helt uventet rigdom ved at lade mennesker komme til orde, vise deres unikke værdi og vise, hvad de særligt kan bidrage med.

6. FINANSIERING
• Søge projektmidler, f.eks. i STAR (Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering), Socialstyrelsen m.v. F.eks. har Kalundborg Kommune fået midler til i en årrække at gå en anden vej (Kontanthjælp uden modkrav/Empowerment-projektet).
• Konvertering af ressourcer, som tidligere har været brugt på kontrol og rutinemæssig opfølgning til individuel tilgang og skræddersyede løsninger.
• Investere i en bedre indsats for ledige i forventning om, at investeringen betaler sig (f.eks. som i Aabenraa).
• Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har skrevet til landets borgmestre med baggrund i meget forskellige investeringer i beskæftigelse i de forskellige kommuner. Langeland Kommune er netop blevet bevilget midler til projektet ”Flere skal med”, en pulje på 250 millioner fra STAR med fokus på borgere, som har fået kontanthjælp i mere end 5 år. En anden mulighed for kommunen er at søge er puljen ”Bedre ressourceforløb” på 40 mio. kr.