IDA FRIIS - SPIDSKANDIDAT

foto ida friis.jpg

 

Ida Friis, 35 år, Tryggelev, sundhedskonsulent og virksomhedsejer, præsenterer sig selv:

Jeg er uddannet detailslagter, professionsbachelor i ernæring og sundhed og fysiurgisk massør.

Jeg er opvokset på Langeland og blev som 17-årig caféforpagter på Skovsgård på Sydlangeland. Derefter blev jeg uddannet detailslagter hos Slagter Pryds i Tullebølle og fortsatte i den sundhedsfaglige retning.

Jeg har boet I Svendborg, Norge og Rungsted, men vendte tilbage til vores ø i 2015. Jeg arbejder nu i min egen virksomhed med fys. massage og guidede ture på Langeland, og jeg er tilknyttet Langeland Kommune som ekstern sundhedskonsulent.

Jeg brænder for, at vi på Langeland har en ren og grøn ø, som kan være et forbillede for resten af verden!

Jeg er med i arbejdsgruppen ”Banen” som arbejder for en ny cykelsti på Sydlangeland, og jeg er frivillig hjælper ved Bagenkop by- og havnefest. Jeg er i berøring med ungeområdet i kommunen, da jeg selv har en datter på 10 år.

Jeg har ikke tidligere været medlem af et politisk parti og glæder mig meget til at være med til at forme fremtiden for et samlet Langeland - skabe sammenhæng fra nord til syd, både med kommunikation og f.eks. en samlet øhavssti.

Alternativet giver os alle mulighed for at blive hørt, og det er et parti med åbenhed og gode danske værdier som humor, empati og mod.