ingvard og fabian_jpeg.jpg

NY FORPERSON PÅ LANGELAND

NY FORPERSON: Alternativet Langeland har valgt ny forperson: Tidligere forstander på Langelands Efterskole, pensionist Ingvard Hansen, 66 år, Tullebølle.

Ingvard har også i mange år været bestyrelsesmedlem på Kassebølle Friskole: "Alternativets værdier stemmer meget overens med de værdier, jeg har levet med i mit efter- og friskoleliv, hvor fællesskabet er i fokus. Vi er hinandens skæbne på godt og ondt. Vi er også et skæbnefællesskab på Langeland, hvor vi har mulighed for at... skabe en fælles hverdag, som inkluderer os alle til fælles bedste", mener han.

Ingvard afløser Fabian Munkholm Davidsen, Rudkøbing, 17 år. Fabian går i 2. g på Svendborg Gymnasium, og han er blevet godkendt som folketingskandidat for Alternativet på Fyn, indtil videre landets yngste kandidat. Som folketingskandidat kan Fabian ikke være formand for en lokalbestyrelse, men han kan fortsætte som menigt bestyrelsesmedlem, og det gør han.

Han er godkendt som én af Alternativets ni fynske folketingskandidater.